Bakterie
Hvad er det?
-
Bakterier er en gruppe af encellede eller
koloniale organismer, der sammen med blågrønalgerne (Cyanobakterier) udgør
prokaryoterne.
-
De mangler cellekerne, mitokondrier og grønkorn
– altså organeller omgivet af en dobbeltmembran.
Egenskaber
-
Har en cellevæg der hovedsageligt består af
krydsbundne peptidoglykaner, murein. Nogle har et slimlag bestående af
kulhydrater uden om cellevæggen. Nogle kan nedbryde cellulose ved hjælp af enzymet cellulase.
-
Inddeles i to typer efter cellevæggens
opbygning:
o
Gram-positiv (farves af gentianaviolet)
o
Gram-negativ (farves ikke)
-
De fleste er heterotrofe
-
Formerer sig ukønnet
Eksempler
-
E-Coli
-
Svovlbakterie
-
Mælkesyrebakterie
knoldbakterieRespiration
Hvad er det?
-
En enzymatisk reguleret energifrigørelse fra
organiske forbindelser, som finder sted i cellerne.
-
Kan enten være aerob (kun hos
eukaryoter med mitokondrier eller bakterier med mesosomer) eller anaerob.
-
C6H12O6 + 6 O2 + 30(ADP+(P))→ 6 CO2 + 6 H2O + energi + 30ATP
-
Foregår i mitokondrierne (den
enzymatisk-kemiske del af respirationen)
-
Den frigivne
energi bruges til opbygningen af nye stoffer (med mindre der er
cyanid til stede, så produceres der varme i stedet)
Vandløbets smådyr
Hvad er det?
-
Invertebrater
Egenskaber
-
Tilpasser sig strømforhold:
o
I den øvre del af vandløbet – høj strømhastighed:
§
Flade med lange kraftige ben (slørvinger,
døgnfluer)
§
Kan have stenhuse (vårfluelarver)
§
Kan have sugeskive (snegle, igler)
§
Kan evt. bevæge sig mellem sten på bunden
(fladorme, tanglopper)
o
I den nedre å:
§
Lever mere eller mindre nedgravede i
muddersedimenter (børsteorme, larver af dansemyg, muslinger)
-
Tilpasser sig iltforhold:
o
Har ofte gæller eller tager ilt med fra luften
(døgnflue)
o
Kan have hæmoglobin i blodet (nogle børsteorme,
dansemyggelarver) – giver dem en rød farve
-
Tilpasser sig fødeoptagelse:
o
Iturivere (vårfluelarve)
§
Lever af levende eller døde planter
§
Har kraftige munddele
o
Samlere (dansemyggelarve)
§
Lever af små organiske partikler som de filtrerer
fra vandet eller får ved at spise sediment
§
Har mindre kraftige munddele
o
Skrabere (døgnfluenymfe)
§
Lever af at skrabe mikroorganismer, alger eller
dødt organisk materiale fra overfladen af sten eller planter
§
Har ru eller kantede munddele
o
Rovdyr (vårfluelarve)
§
Lever af at fange og spise andre dyr
§
Har kraftige munddele til at fange bytte og
andre munddele til at tygge
 |
| Døgnflue - Baetis |
 |
| Slørvinge |
 |
| Tangloppe |
Idealvandløb
Hvad er det?
-
Er fra naturens
side varieret og starter med et stort fald, høj vandhastighed og en lav
vanddybde. Jo længere man kommer fra udspringet, des mindre bliver
faldet og dermed strømhastigheden.
Egenskaber
-
Vandløbet
modtager sidetilløb, og transporterer vand fra et større opland, med det
resultat at både vandføringen og dybden stiger. Vandløbet skifter på den måde
karakter alt efter afstand til udmundingen i havet.
-
Vandløbene vil
naturligt være mæandrerende gennem landskabet, og evnen til at sno sig er
påvirket af vandets hastighed og undergrundens beskaffenhed.
-
Vandets energi
påvirker omgivelserne ved at grave materiale bort langs siderne og på bunden.
Herved fritlægges grus og sten, mens det finkornede sand og silt transporteres
længere nedstrøms, og aflejres, hvor der er strømlæ, typisk ved grødeøer og
langs indersiden af sving.
Mycelium
Hvad er det?
-
Sporerne spirer og danner hyfer. De voksende og
forgrenende hyfer danner et mycelium i en cirkel om sporen
-
Kan have forskellig levetid
-
Myceliernes største aktivitet ligger på vores
breddegrader fra forår til efterår
Egenskaber
-
Heterotrof
-
Stofomsætning
-
Udskiller enzymer og optager næringsstoffer
Mykorrhiza
Hvad er det?
-
Svampe-rødder
-
Alle former for mutualistisk symbiose, hvor
svampehyfer og planterødder udveksler vand, mineraler og næringsstoffer –
svampen (heterotrof) får organiske stoffer ex. kulhydrater, planten (autotrof)
får vand, mineraler og næringssalte.
-
Nogle arter danner en tyk kappe af hyfer uden om
rodspidserne og trænger ind mellem rodcellerne, men ikke gennem cellevæggene –
ektomykorrhiza – dannes overvejende mellem træer og arter af sæk- og
basidiesvampe
-
Andre arter har hyfer der trænger ind i
rodcellerne – endemykorrhiza
Egenskaber
-
Mange mykorrhiza-dannende svampe er ikke i stand
til at nedbryde lignin og cellulose og trives kun med en symbiose-partner –
obligate mykorrhizasvampe
-
Planten får forøget sit potentielle rodnet
-
Svampene kan tilføre rødderne vækstregulerende
hormoner og kan beskytte rødderne mod skadelige angreb fra svampe.
No comments:
Post a Comment